mandag, august 21, 2006

Japan i virkeligheden

En fantastisk tur.

Vi blev bombarderet med indtryk fra starten, og har under hele turen oplevet utrolig meget.

Hoved arrangementet var selvfølgelig dåb af skibet 'Sigas Margrethe', men her drillede en tyfon os lidt. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte skibet flyttes ud fra værftet, men vi havde da fornøjelsen af at se det sejle lidt parade opvisning for os.


En række fantastiske arrangementer, en overdådig gæstfrihed fra vore japanske værter krydret med en rundtur i det japanske køkken som de færreste glemmer. Aldrig har vi prøvet så meget forskellig fisk (råt, stegt, kogt, suppe etc.), Kobe beef hvor køerne får Øl og bliver masseret for at få fedtet ind i kødet og meget andet - selv sushi og fiskesuppe til morgenmad.


Størst var nok aftens måltidet på Myiajama hvor vi alle mødte op i kimono, og skulle spise sidende. Dette efter at vi på værelset var blevet mødt af en japansk kvinde som lavede grøn te og serverede den i japansk stil.

Dagen efter så vi mindestedet for a-bomben i Hiroshima -link

Til sidst fløj vi fra Hiroshima til Tokyo (indenrigs i en fyldt 747) hvor vi så lidt af Tokyo og overnattede inden turen gik hjem til Danmark.

1000 tak til Anders San for invitationen til turen.

mandag, august 07, 2006

Japan

Sidsel's firma (Camillo Eitzen) har inviteret os en tur til Japan for at deltage i levering og dåb af et skib. En kæmpe oplevelse vi glæder os meget til. Vi skal deltage i et temmeligt overdådigt program over tre dage, et program som indeholder en lang række dinner arrangementer, sightseeing og lidt shopping.


Sommerferie 2006

Sommerferien blev en lang en af slagsen i år.... for ungerne. Allerede til Skt. Hans startede Sidsel sin ferie sammen med ungerne. Masser af godt vejr og badeture i både Hundested og Charlottenlund.


Mortens ferie startede forskudt, og familien tog samlet til Legoland i to dage - alt blev prøvet, og vi har efterhånden en meget stor samling af rutchebane billeder. Efter Legoland gik turen til Læsø, hvor sommeren fortsat blev nydt til fulde... her blev der badet, ungerne optrådte med show (se billede) for et veloplagt publikum.


Efter fire dage tog Sidsel og Morten hjem, mens Louise og Sebastian skulle prøve
deres første ferie alene hos Farmor og Farfar. 3 dage senere kom de så til Sjælland for at fejre Oldernes diamantbryllup.

Undervejs i ferien nåede vi også et kano arrangement med en flok venner, vores
egen kanotur på Furesøen (hvor vi fangede store krebs 20-25 cm), sejlture på vores egen sø og et par besøg på museer. Desuden en flyvetur til Hesselø, Teater i Ulvedalene og meget meget mere.

Mod slutningen af ferien gik turen til Klitmøller, til Tove og Thorkilds sommerfest. 2 herlige dage ved Vesterhavet, hvor ungerne fik lært lidt om de kræfter havet har, og vi fik tilbragt nogle super hyggelige timer med familien. Om søndagen kom 'Olde Framor' forbi og hilste på - en stor oplevelse for henda at se så mange børn, børne- og oldebørn samlet.




Efter Klitmøller tog Louise 3 dage i sommerhus på Helgenæs, hos Sofie. Sebastian var samtidig på miniferie hos Mormor.
Nu er Sebastian tilbage i børnehaven og Louise tager endnu en miniferie hos Ulrikka i Hundested - dagen inden skolestart går turen til BonBon land sammen med Clara og Albert.... så er der snart heller ikke flere rutchebaner tilbage. Hvilken sommer - varmerekord i juli.... og så lige det år vi valgte at blive hjemme i DK.