mandag, august 07, 2006

Sommerferie 2006

Sommerferien blev en lang en af slagsen i år.... for ungerne. Allerede til Skt. Hans startede Sidsel sin ferie sammen med ungerne. Masser af godt vejr og badeture i både Hundested og Charlottenlund.


Mortens ferie startede forskudt, og familien tog samlet til Legoland i to dage - alt blev prøvet, og vi har efterhånden en meget stor samling af rutchebane billeder. Efter Legoland gik turen til Læsø, hvor sommeren fortsat blev nydt til fulde... her blev der badet, ungerne optrådte med show (se billede) for et veloplagt publikum.


Efter fire dage tog Sidsel og Morten hjem, mens Louise og Sebastian skulle prøve
deres første ferie alene hos Farmor og Farfar. 3 dage senere kom de så til Sjælland for at fejre Oldernes diamantbryllup.

Undervejs i ferien nåede vi også et kano arrangement med en flok venner, vores
egen kanotur på Furesøen (hvor vi fangede store krebs 20-25 cm), sejlture på vores egen sø og et par besøg på museer. Desuden en flyvetur til Hesselø, Teater i Ulvedalene og meget meget mere.

Mod slutningen af ferien gik turen til Klitmøller, til Tove og Thorkilds sommerfest. 2 herlige dage ved Vesterhavet, hvor ungerne fik lært lidt om de kræfter havet har, og vi fik tilbragt nogle super hyggelige timer med familien. Om søndagen kom 'Olde Framor' forbi og hilste på - en stor oplevelse for henda at se så mange børn, børne- og oldebørn samlet.




Efter Klitmøller tog Louise 3 dage i sommerhus på Helgenæs, hos Sofie. Sebastian var samtidig på miniferie hos Mormor.
Nu er Sebastian tilbage i børnehaven og Louise tager endnu en miniferie hos Ulrikka i Hundested - dagen inden skolestart går turen til BonBon land sammen med Clara og Albert.... så er der snart heller ikke flere rutchebaner tilbage. Hvilken sommer - varmerekord i juli.... og så lige det år vi valgte at blive hjemme i DK.